30 minutter

10 stk

INGREDIENSER
200 gram hvid chokolade
30 gram lakridssirup
75 gram sukker
40 gram glukosesirup
60 gram pasteuriserede æggehvider
150 gram marzipan
Frysetørret hindbær / hindbærstøv til pynt

FREMGANGSMÅDE
Smelt chokoladen over et vandbad og pensl skaller i 7 cm halvkuleforme. Drys eventuelt med frysetørret hindbær. Sæt dem på køl. Behold det resterende chokolade – det skal bruges til at samle flødebollerne.

Rul marzipanen ud på et stykke bagepapir og udstik cirkler i ca. 6,5 cm i diameter. Bag bundene ved 175 grader i 5-10 minutter.

Kom lakridssirup, sukker og glukosesirup i en kasserolle og bring det i kog. Pisk æggehviderne stive med en smule sukker – gerne i en røremaskine. Hæld langsomt den varme sirup i æggehviderne i en tynd ståle mens der piskes. Fortsæt med at piske i 5-10 minutter (derfor er det en fordel med røremaskinen).

Fyld skummet i en sprøjtepose og sprøjt den i de afkølede chokoladeskaller. De må ikke være fyldt helt op! Sæt en bund på hver flødebolle og pensl med smeltet chokolade, så bunden smelter sammen med skallerne og “lukkes”.

Tag forsigtigt flødebollerne ud af formene, når chokoladen er størknet. Drys eventuelt med hindbærstøv.