trekornsboller

Trekornsboller

2 timer
20 stk

INGREDIENSER
50 gram gær
1 spsk sukker
1 spsk salt
8 dl vand
1 dl hørfrø
1/2 dl solsikkekerner
1/2 dl chiafrø
400 gram grahamsmel
600 gram hvedemel
1 æg til pensling

FREMGANGSMÅDE
Hæld kernerne i en skål og hæld 8 dl kogende vand over. Lad kernerne trække indtil vandet er lunkent. Temperaturen er vigtigt, da dejen ikke vil hæve, hvis vandet er for varmt.

Bland alle de tørre ingredienser i en røreskål.

Opløs gæren i vand/kornblandingen og bland de våde og de tørre ingredienser sammen. Rør dejen på røremaskinen til den er klistret. Dæk skålen til med et viskestykke, og lad dejen hæve et lunt sted i en time.

Slå dejen ned og form 20 boller. Sørg for at bollerne er lige store, så de skal have samme bagetid. Jeg bruger en vægt og vejer dejklatterne, inden jeg former dem til boller. Til denne opskrift passer 90 grams dej til 20 stk boller.

Placer bollerne på 2 bageplader og lad dem efterhæve i 30 minutter.

Pensl bollerne med sammenpisket æg.

Bag bollerne i 20 minutter ved 200 grader. Bank i bunden for at sikre, at bollerne er bagt færdigt. Det skal lyde hult, når man banker i bunden af dem.