Hurtigt rugbrød

2 timer og 15 minutter

1 stk

INGREDIENSER
4 dl vand
15 gram gær
10 gram salt
70 gram skårne rugkerner
90 gram kerner (fx. solsikke, hørfrø, chia, solsikke, sesam)
135 gram hvedemel
135 gram rugmel
115 gram surdej
1 spsk maltsirup

FREMGANGSMÅDE
Efter lang tids søgen efter en god opskrift på rugbrød, skulle det vise sig, at min rigtig gode veninde lå inde med den hidtil bedste opskrift, jeg har prøvet! Og jeg har fået lov at dele den her. Den originale opskrift findes her.

Rør gæren ud i lunkent vand og tiføj alle øvrige ingredienser.

Rør dejen på røremaskinen i 12 minutter, og lad den herefter hvile i skålen i 10 minutter.

Hæld dejen i en 1,2 liters form, pensl med vand og drys sesamkerner på toppen.

Lad brødet hæve ca. 1 time – eller indtil dejen næsten når kanten, den må ikke hæve over.

Forvarm ovnen til 240 grader varmluft. Sæt rugbrøddet på nederste rille, skru ned til 210 grader og bag brødet i 42 minutter.

Hvis brødet skal være mørkere, kan man tilføje sovsekulør. Jeg brugte dog maltsirup, da det var hvad jeg havde i skabet.