Koldhævede surdejsboller

Koldhævede surdejsboller

12-24 timer

10-12 boller

INGREDIENSER
5 gram gær
3/4 dl surdej
4 dl koldt vand
1 dl havregryn
2 tsk salt
250 gram fuldkornshvedemel
300 gram hvedemel

FREMGANGSMÅDE
Rør gær, vand og surdej sammen. Tilsæt de resterende ingredienser, og rør dejen på røremaskinen ved lav hastighed i 3 minutter. Skru op på fuld hastighed og rør i 5 minutter eller til den er smidig og “stretchy” (jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal kalde det).

Pensl en skål (med låg) med smagsneutral olie og kom dejen deri. Sæt låg på og sæt dejen i køleskabet natten over (10-20 timer).

Tag dejen ud af køleskabet, og lad den stå ved stuetemperatur. Det er optimalt at lade den stå i 1-2 timer, men bollerne kan også bages med det samme, hvis man ikke kan vente.

Tænd ovnen på 250 grader.

Form bollerne med lidt mel og havregryn eller lav hele dejen til et brød. Placer bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Bollerne kan også bages på en bage-/pizzasten, men husk at stenen skal sættes ind i en kold ovn, og varmes op sammen med ovnen.

Sæt bollerne i den meget varme ovn, og bag dem i 15-20 minutter til de er mørke og sprøde.