En halv dags tid
10 personer
COOKIEBUND
150 gram chocolate chip cookies
30 gram smagsneutral olie
BROWNIE-IS
80 gram smør
130 gram sukker
1 æg
1 tsk vaniljesukker
20 gram hvedemel
20 gram kakao
200 gram mælkechokolade
2 dl fløde
3 dl mælk
DULCE DE LECHE IS
1 ds karamelliseret, kondenseret mælk
4 pasteuriseret æggeblommer
3 dl fløde
2 dl mælk
COOKIEBUND
Hak cookiesne i en minihakker til der ikke er store klumper/stykker. Bland olien i og pres bunden ud i en rund kagering. Sæt bunden i fryseren.
BROWNIE IS
Smelt smørret og pisk sammen med sukker. Tilsæt æg og vanilje og pisk videre. Tilsæt mel og kakao og pisk forsigtigt, så der ikke er kakao i hele køkkenet.
Kom dejen op i en rugbrødsform og bag kagen i 20 minutter ved 175 grader.
Sæt kagen i køleskabet, og køl den helt ned. Skær eller bræk den kolde kage i små stykker.
Hak mælkechokoladen og kom den i en gryde med fløde og mælk. Varm massen op indtil chokoladen er smeltet. Køl massen ned inden den køres på ismaskinen.
Kom den færdige is i en skål og rør hurtigt sammen med browniestykkerne.
Fordel brownieisen ovenpå cookiebunden, og kom den tilbage i fryseren.
DULCE DE LECHE IS
Kom den karamelliseret kondenseret mælk i en gryde med 1 dl fløde. Varm det op så de 2 masser smelter sammen. Hæld massen over i en kold skål og pisk den sammen med de resterende ingredienser. Rør isen på ismaskinen til den er færdig.
Fordel noget af den færdige is i halvkugleforme i forskellige størrelser. Fordel resten af isen ovenpå brownie-isen på islagkagen. Sæt forme og islagkage i fryseren.
Tag halvkuglerne ud af formene og sæt dem ovenpå islagkagen. Drys eventuelt med kakao.