fransk løgsuppefransk løgsuppe

Fransk løgsuppe med ostebrød

2 timer

4-6 personer

INGREDIENSER
1 kg løg
25 g smør
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
3 spsk. hvedemel
1,8 l vand
3 terninger oksebouillon
2 dl hvidvin
1 spsk. cognac (kan udelades)
salt og friskkværnet peber
ca. 3 spsk. friske timianblade

OSTEBRØD
8-12 skiver flüte (gerne daggammelt)
4 dl revet gruyere eller emmentaler

FREMGANGSMÅDE
Pil løgene, og skær dem i tynde skiver. Svits dem i smør i en gryde ved svag varme i ca. 15 minutter, til de er bløde og blanke.

Drys salt og sukker over løgene. Skru lidt op for varmen, læg låg på gryden, og lad løgene småsimre i ½ time. Rør en gang imellem, og pas på, at løgene ikke brænder på.

Tilsæt mel, og bland det godt sammen med løgene. Tilsæt vand, bouillonterninger og hvidvin, og lad suppen småkoge under låg i 30 minutter.

Fjern skum fra overfladen med en ske. Tilsæt cognac, salt, peber og timian efter smag. Hæld suppen i ildfaste portionsskåle

Rist brødskiverne i ovnen med ca. halvdelen af det osten ovenpå. Læg en 2 skiver brød ovenpå hver suppe, og drys resten af osten ovenpå.

Sæt de fyldte suppeskåle i en varm ovn, og tænd for ovnens grillfunktion. Når osten er smukt gylden, er suppen klar til servering