durum med kebab

Durum med kebab af oksekød

1,5 time

2-3 personer

FLADBRØD
3 dl vand
25 gram gær
1 spsk sukker
1 tsk salt
2 spsk olivenolie
400 gram hvedemel

FYLD
300 gram forstegt oksesteg
2 tsk spidskommen
1 tsk koriander
2 tsk hvidløgspulver
2 tsk paprika
1 tsk stødt kanel
1 tsk gurkemeje
1 agurk
Hjertesalat
3 tomater
Creme fraiche dressing

Kebab betyder grillet kød. Oprindeligt brugte man kun lammekød, men man kan sagtens bruge oksekød eller kylling. Vi havde en rest af en oksesteg fra dagen før, som vi brugte.

FREMGANGSMÅDE
Opløs gæren i lunken vand og tilsæt sukker, salt og olivenolie. Tilsæt melet og ælt dejen godt – jeg bruger en røremaskine. Lad dejen hæve i en time i røreskålen.

Tag en klump dej op (ca. 100 gram), og rul den tyndt på et meldrysset bord. Pas på der ikke komme for meget mel på brødet, men kun lige så det ikke klistrer til bordpladen.

Opvarm en pande og steg fladbrødet på begge sider til det har mørkebrune pletter. Det må gerne komme en smule olie på panden – men endelig ikke for meget! I så fald bliver brødet sprødt og kan ikke rulles. Det er bedst at tørstege pandekagerne, så de bliver helt bløde.

Slice kødet i små skiver (2-3 cm store og så tynde som muligt). Kom kødstykkerne i en skål. Bland alle krydderierne og drys dem over kødet. Rør godt rundt, så alle kødstykker bliver krydret.

Opvarm olie i en dyb pande, og steg kødet så det får stegeskorpe og er godt gennemvarmet.

Skyl hjertesalat og skær i mindre stykker. Skær agurk og tomat i halve skiver.

Fyld nu et fladbrød med kød, grøntsager og dressing, og rul brødet så stramt som muligt. Rul eventuelt et stykke sølvpapir om – så er det lettere at spise med fingrene uden at spilde.