20 minutter

INGREDIENSER
100 gram mandler
25 gram kakao
50 gram havregryn
100 gram dadler
Lidt vand
Romessens
Evt. lidt sødemiddel
Kokosmel til at rulle kuglerne i

FREMGANGSMÅDE
Blend mandler og havregryn til mel i en minihakker. Kom det i en skål sammen med kakao, og bland det godt sammen.

Skær dadlerne i mindre stykker og kom dem i minihakkeren sammen med en smule vand og romessens. Til denne portion bruger jeg næsten en halv flaske essens, da jeg godt kan lide en kraftig romsmag. Lidt sødemiddel kan eventuelt tilsættes for at fremhæve smagene. Blend indtil massen er helt flydende.

Kom den søde dadelmasse i skålen med de tørre ingredienser og bland det godt sammen. Hvis massen er for tør tilsættes lidt mere vand. Smag massen til og tilsæt eventuelt mere romessens eller sødemiddel efter behag.

Form massen til kugler og rul dem i kokosmel. Sæt kuglerne på køl.

Der kan laves få store eller mange små dadelkugler.

Halvdelen af dadlerne kan erstattes af svesker