Côte du BoeufCôte du Boeuf

Côte du Boeuf med bearnaisemos, rødvinsglace, karamelliserede løg og brombær

5-6 timer

4 personer

INGREDIENSER
600 gram Côte du Boeuf
1 klat smør
Krydderier
Salt og peber
Brøndkarse
Brombær

BEARNAISEMOS
4 bagekartofler
1 pk frisk estragon
1 smørklat
Bearnaiseessens
Salt

RØDVINSGLACE
1 dl balsamicoeddike/æblecider eddike
1 spsk. honning
½ flaske rødvin
1 liter kalvefond
50 gram smør
2 spsk tomatpure
Lidt stegesky fra kødet

KARAMELLISEREDE LØG
8-10 skalotteløg
Acaciehonning
Balsammico

FREMGANGSMÅDE
Bedsteveninden og jeg gik i køkkenet for at lave en lækker 5-retters til vores heldige mænd. Denne ret var hovedret.

GLACEN
Kom honning og eddike i gryden og kog det lidt ind. Tilsæt rødvin og reducer til en tredjedel.

Tilsæt de øvrige ingredienser pånær smør, og kog saucen ind til 2-4 dl afhængig af, hvor kraftig den skal være.

Lad saucen køle lidt af og si den.

Kog saucen op og tilsæt lidt stegesky fra kødet. Tag saucen af varmen og rør smøret i kort tid før servering.

KØDET
Vaccumpak kødet med smør og krydderier, og tilbered det i sous vide i 5 timer ved 56 grader. Pak herefter kødet ud og tør det i køkkenrulle. Giv det stegeskorpe på grillen ved høj varme.

MOSEN
Skræl kartoflerne og skær dem i mindre tern. Kog dem møre uden salt.

Hæld vandet fra og mos kartoflerne med smør med en stavblender. Hak estragon i en minihakker og tilsæt til mosen. Smag til med salt og bearnaiseessens.

LØGENE
Skær bunden af løgene og pil dem. Halver på langs og lig dem i et ildfast fad. Hæld lidt honning og balsamico på hvert løg, og bag dem i ovnen ved 175 grader i 20-30 minutter.

Pil det øverste brune lag af løgene.

ANRET
Anret portionerne med en smule glace, halve skiver kød, mos i små toppe (brug sprøjtepose) og bagte løg. Pynt med brombær og brøndkarse. Hæld resten af glacen i en saucekande.

Det skal være en lille flot servering – men selvfølgelig med mulighed for opfyldning 🙂