30 minutter
8-10 stk
INGREDIENSER
40 gram smør
100 gram hvedemel
20 gram kakao
140 gram sukker
1½ tsk bagepulver
½ tsk salt
1,2 dl mælk
1 æg
1 tsk vaniljesukker
1 ds dulce de leche (karamelliseret kondenseret mælk)
FROSTING
300 gram flormelis
100 gram blødt smør
0,4 dl letmælk
FREMGANGSMÅDE
Pisk alle ingredienser sammen – undtagen dulce de leche.
Fyld dejen i papirsforme, så de er halv fyldte. De hæver meget i ovnen, så fyld endelig ikke for meget i! (Brug ikke silikoneforme da kagerne ikke vil slippe efter bagning).
Bag kagerne 20-25 minutter ved 170 grader. Lad dem køle helt af.
Lav et hul i midten af kagerne med en lille ske. Kom dulce de lechen i en sprøjtepose, og fyld hullerne med den flydende karamel. Gem resten til frostingen.
Hvis du har købt kondenseret mælk, der ikke allerede er karamelliseret, skal dåsen koge 3-4 timer før den bliver til dulce de leche.
Pisk smør, flormelis, mælk samt resten af dulce de lechen til den er let og ensartet. Kom den i en sprøjtepose med stjernetyl (eller hvilken du foretrækker) og lav små toppe på kagerne.
Opbevar kagerne på køl ind til de skal serveres. De kan egentlig godt holde sig flere dage i køleskabet – men da de smager så godt, holder de sjældent ret længe 🙂
Er du chokoladeelsker vil jeg også anbefale disse Triple Chocolate Muffins!