Blomkålssalat

Blomkålssalat

20 minutter

6 personer

INGREDIENSER
1 blomkål
1 broccoli
1 pose edamamebønner (kogte og pillede)
Parmesanflager
200 gram mandler
1 1/2 dl vand
1 spsk havsalt
Koldpresset olivenolie
Eddike (fx æblecidereddike eller lys balsamico)
Acaciehonning
Salt og peber

FREMGANGSMÅDE
Kom mandlerne på en pande med vand og salt. Bring vandet i kog, og lad det koge indtil alt vand er fordampet. Fordel mandlerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og rist dem tørre i ovnen ved 150 grader i 12-15 minutter. Mandlerne kan fint laves dagen før.

Skyl blomkål og broccoli og skær begge i store buketter. Skær buketterne i tynde skiver. De skal være helt tørre, giv dem eventuelt en tur i en salatslynge.

Bland en olieeddike dressing af koldpresset olivenolie, en god eddike, acaciehonning og smag til med salt og peber. Kom blomkål-/broccolibuketterne i en stor røreskål sammen med de optøede og edamamebønner, og bland dressingen i.

Kom salaten i en serveringsskål (eller fad) og top med saltmandler og parmesanflager. Hav gerne ekstra saltmandler og parmesan i små skåle, så det ikke kun er det første, der får det i salaten.