Blødende chokoladekage

Blødende chokoladekage med chokoladecrumble, ribssorbet og dulce de leche is

2-3 timer + natten over
4 personer

CHOKOLADEKAGE
85 gram smør
85 gram mørk chokolade
3 æg
50 gram sukker
25 gram mel

DULCE DE LECHE IS
1 ds karamelliseret, kondenseret mælk
4 pasteuriseret æggeblommer
3 dl fløde
2 dl mælk

RIBSSORBET
300 gram ribs
1,5 dl vand
100 gram sukker
25 gram glukosesirup
1 past. æggehvider

CRUMBLE
100 gram chokolade
100 gram sukker
100 gram vand

Nytåret 2016/17 blev traditionen tro fejret med gode venner og ikke mindst – god mad! Desserten stod på klassikeren blødende chokoladekage med chokoladecrumble, ribssorbet og dulce de leche is. Alt kan med fordel forberedes dagen før, så det blot skal serveres på dagen.

ISEN
Se opskriften på dulce de leche isen her.

Kom ribs, vand og sukker i en kasserolle og bring vandet i kog. Kog indtil alt sukker er opløst. Blend massen og si kernerne fra. Rør glukosesirup i.

Kør isen på ismaskinen til den er næsten færdig. Pisk æggehviderne stive og rør i den næsten færdige is. Kør isen færdig i ismaskinen.

Begge is kan eventuelt fordeles i forme, så de er klar til servering. Lad isene fryse helt i fryseren – gerne natten over.

CRUMBLE
Se opskriften på chokoladecrumble her.

CHOKOLADEKAGEN
Smelt smør og chokolade sammen over et vandbad.

Pisk og sukker sammen og tilsæt mel. Pisk de 2 masser sammen til en glat ensartet dej.

Fordel dejen i forme – jeg brugte almindelige muffinsforme – og sæt dem på køl.

Kagerne skal først bages lige inden servering, så midten er varm og flydende. Opvarm ovnen til 200 grader og bag kagerne i 6 minutter. Tag kagerne ud, og lad dem køle af i 6 minutter inden de tages ud af formene. Anret imens crumble og is. Server desserten straks.

Se også årets nytårshovedret her.