25 minutter

2 personer

INGREDIENSER
6 æg
1/2 dl mælk
200 gram hytteost
1 tsk hvedemel
Salt og peber
2 spsk smør
150 gram røget bacon
3 tomater
1 bundt purløg

FREMGANGSMÅDE
Skær bacon i skiver og læg dem på en bagerist. Beklæd en bageplade med bagepapir og placer risten ovenpå bagepladen. Rist baconen i ovnen ved 200 grader til den er sprød.

Pisk æggene sammen i en skål og tilsæt hytteost, mælk, mel, salt og peber.
Smelt smøret i en dyb pande (med låg) og hæld æggemassen over. Lad den stege i 10 minuttter og skru så ned for varmen. Sæt låg på panden og steg æggekagen færdigt i 15 minutter, eller til overfladen ikke længere er flydende.

Pynt æggekagen med den sprøde bacon, friske tomatskiver og purlæg. Server æggekagen direkte fra panden eventuelt med en skive rugbrød og ketchup til.